George Orwell portrætterer i sit dystopiske mesterværk, 1984, England (som er blevet omdøbt til “Airstrip”) som en absolut totalitær stat. Ordforrådet ændres, således at visse ting, som modsiger staten, ikke længere kan udtrykkes. Historiske dokumenter skrives om, billeder ændres, folket bedrages. Det går så vidt at hovedpersonen, Winston, til sidst forråder sine egne værdier, da han under tortur angiver sin antagonistiske modpart (og det eneste tegn på kærlighed vi oplever i hele romanen), Julia, for at redde sig selv.
Selvom Orwell aldrig fik ret i sin totalitære forudsigelse, er der stof til overvejelse. Inden for de sidste få år har vi, ikke alene i Danmark, oplevet selvcensur. Medierne vil ikke vise Muhammadtegningerne, og er i det hele taget bange for at støde den muslimske befolkning. Sverige har en absolut førsteplads i at fortie masseindvandringens stigende problematikker. Statens Museum for Kunst har ændret titler og beskrivelser, hvor ord som “neger” og “hottentot” fremtræder. Og på det sidste har vi nu, tilsyneladende, fået vores første muslimske skole, som drives i overenstemmelse med muslimske værdier.
Man kunne frygte, at det vi oplever i dag, er en teokratisk udgave af Orwell’s 1984. Her er det ikke en totalitær stat, som styrer samfundet, men en stigende islamisme, der ligeså stille sniger sig ind ad bagdøren. Den kommer med indvandringen. Og nu er den tilsyneladende ved at infiltrere uddannelsessystemet. Ikke overraskende er det da også muslimske forældre, der har ønsket en islamisk skole. Man kan undre sig over dette, når de bor i Danmark, og burde indrette sig efter de danske værdier. Men dette kommer næppe som en overraskelse. Og det er næppe sidste gang, at vi vil opleve noget som dette.
Tværtimod er dette kun begyndelsen. Flere muslimske skoler vil komme til i fremtiden, i takt med den stigende indvandring. Vores egne værdier vil ligeså langsomt blive udviskede, historien vil blive skrevet om, fordi den støder grupper af muslimer, som ikke bryder sig om den. I det som begyndte med at være et påskud om tolerance, forråder vi vores egne værdier, men også hinanden, fordi vi ønsker at passe ind i en ny, teokratisk kultur. Ligesom Winston underkaster vi os til sidst, de værdier som presses nedover os udefra. Mørket lægger sig over det, vi engang kendte som Danmark.