Lad ikke kulturrelativisterne vinde

Postet første gang d. 16. januar, 2016.

I Debatten, beværtet af den kendte TV-vært, Clement, var der torsdag aften debat om asyltilstrømningen. Pia Olsen Dyhr var i mellemtiden nået frem til den erkendelse, at der har været berøringsangst i debatten om integrationen: ”Vi har været bange for at blive kaldt racister”, fremgår det på Ekstra Bladet. Pia Olsen Dyhr er nået frem til det, vi andre hele tiden har sagt – kulturen følger med indvandringen, og det er ikke altid godt. Men hvad? Bedre sent end aldrig. Og lad det nu ligge. Lad os prøve at komme videre. Nu er vi i det mindste på bølgelængde. Men det er alligevel ikke alle i debatten, der tilsyneladende er enige i, at kulturen er problemet.

For eksempel mener ligestillingsordfører fra Alternativet, Carolina Magadalene Maier, at det ikke kun er et spørgsmål om kultur. Det er også et spørgsmål om, at vi stigmatiserer de nytilkomne, og dermed ikke er gode nok til at integrere dem. Forstår jeg kvinden ret? For lige at opsummere, hvad skete i Köln: Over 100 kvinder udsættes for seksuelle overgreb af en samlet flok mænd på tusind. Enkelte kvinder voldtages. De fleste af mændene er arabere og nordafrikanere. Den daværende politichef, Wolfgang Albers, bliver sendt på pension efter at have fortiet, at mange af de mistænkte gerningsmænd har indvandrer- og flygtningebaggrund. Man har ikke oplevet overgreb af så massiv en karakter før.

Carolina står altså nu og siger, at disse overgreb blandt andet skyldes stigmatiseringen af indvandrere- og flygtninge. Tyskerne bærer altså, med andre ord, noget af ansvaret for de mange overgreb, og ikke mindst voldtægterne. Hun anerkender, at der findes patriarkalske strukturer i de andre kulturer. Men er overrasket over, at det hele adresseres som et kulturelt problem, når vi i Danmark har ”et kæmpe problem med sexisme, med danske mænd som også begår overgreb på de danske piger.” Kulturrelativisme for fuld udblæsning! Hvorfor skulle den ene kultur være bedre end den anden? Danskere begår jo også overgreb og voldtager? Vi rekapitulerer: Nok har det noget med kulturen at gøre, men det drejer sig også om at vi ikke har gjort det godt nok, når det kommer til integrationen af de nytilkomne. Denne selvbebrejdende masochisme er af en anden verden. Læseren må dømme selv.

Cekic Özlem, som gladelig understreger, at hun selv er muslim, bliver spurgt om sammenhængen imellem kultur og religion af Clement, en sammenhæng som Dansk Folkepartis, Marie Krarup, netop har påpeget:

“Når nu Marie Krarup siger, vi kan ikke diskutere kultur uden at diskutere religion. Vi kan ikke diskutere det, der finder sted i Köln uden at tale om Islam. Har hun ret?”

Özlem svarer med en smule tvist i stemmen:

”Nej, det har hun ikke. For nu er jeg jo, modsat dig, faktisk muslim. Og der står ingen steder i Koranen, at du må gå på gaden og begynde at tage folk i skridtet eller voldtage dem… Det er synd. Det er forbudt. Det må man ikke.”

Hun fortsætter ad samme spor og begynder, som det er hørt så mange gange før, at tale om generalisering (ikke alle muslimer er terrorister, voldtægtsforbrydere osv.). Men lad os nu prøve at holde fast i det, som jeg har citeret hende for at sige. At hun jo faktisk er muslim, som hun lægger ud med at sige, burde måske at give hende fundament for, at have en mere kritisk holdning til islam. Men dette virker ikke til at være tilfældet. For ifølge hende er der ingen sammenhæng imellem islam og kultur.

Når vi oplever voldtægter og seksuelle overgreb på Bahnhofplatz i Köln, begået af ”flygtninge”, har det (som altid) ikke noget med islam at gøre. For, som hun siger, står det ikke i Koranen nogen steder. Nej, det er rigtigt: Det står ikke i Koranen nogen steder, at man som flygtning skal begå seksuelle overgreb, herunder voldtægt, mod kvinderne i Köln. Cekic har helt ret. Men hvad med den grundlæggende kvindeundertrykkende, for ikke at sige kvindenedladende holdning, som findes i islam? I Koranen er kvinden reduceret til mandens ejendom, og hendes rettigheder er lig nul.

Som muslim og kvinde skulle man tro, at Cekic ville være i stand til at få øje på kvindeundertrykkelsen i islam – og ikke mindst dens påvirkning i de europæiske lande. Når hun tilsyneladende mener, at overgrebene i Köln ikke har noget med islam at gøre, undlader hun samtidigt at kritisere de dårlige værdier, som ligger til grund for overgrebene. Som Mark Twain i sin tid sagde det: ”Denial ain’t only a river in Egypt.” This is for you Cekic (dette er mig der taler og ikke Mark Twain).

Henrik Marstal, kønsdebettør og musiker, minder om at problemerne også findes blandt etnisk danske mænd. ”De er alle steder.” Clement spørger ham, om han nogensinde før, har set noget lignede det, som skete i Köln. Henrik svarer, at han ”aldrig har set noget lignende”. Geeti Amiri, studerende og blogger, kommer ind i studiet. Clement stiller hende det afgørende spørgsmål:

”Hvad skyldes begivenheder som dem, der finder sted i Köln?”

Hun svarer:

”Det skyldes elementer af en meget, meget stærkt patriarkalsk kultur, som desværre kommer med, når vi får flygtninge og indvandrere fra dele af verden, hvor ligestillingen slet ikke har udviklet sig i samme grad som herhjemme. Og det er vi bare nødt til at erkende, hvis vi også gerne vil løse de her udfordringer, der følger med.”

Bingo! Hverken Carolinas, Cekics eller Henriks kulturrelativisme slår til. Det gør Geeti Amiris skarpe observation af det kulturelle element, som følger med i indvandringen. Der er alligevel håb!

Hos forfatter, Jens Christian Grøndahl, er der også håb. Han påpeger over for Henrik Marstal, som nu er slået over i maskulinitetsproblemer og kønsroller (bare det ikke vedrører kulturen), det samme – nemlig at problemet ligger i kulturen, som følger med:

”Selvfølgelig handler det om kultur. Selvfølgelig. Fordi, forskellen er jo at danske mænd kan godt finde ud af at opføre sig ordentligt, som flest. Hvorimod hele Mellemøsten har et problem, og så kommer de slæbende med det hertil, ikke?”

Kære læser. Nu har jeg brugt meget af din tid (jeg håber at kunne fange din opmærksomhed med disse personlige kommentarer). Til din trøst kan jeg oplyse dig, at jeg selv har brugt hele min lørdag på at skrive dette.

Geeti Amiri, som selv er af afghansk afstamning, er håbet for en verden, hvis syn på kvinderettigheder er en by i Rusland. Hun påpeger netop problemet, som ganske simpelt går ud på, at kulturen følger med. Man behøver næppe læse Bourdieus sociologiske og antropologiske teori om menneskets habitus for at forstå dette. Nogle vil måske indvende noget andet, som Bourdieu (måske Cekic ville have gavn af at læse denne franskmand) også påpeger, nemlig at kulturer forandres. Blot er problemet her, at en kultur i så stort et kvantum, som vi oplever den i Europa, ikke uden videre forandres, men tværtimod forkromes. Når kulturen følger med, betyder det også, at det nedladende syn på kvinder – og det manglende syn på menneskerettigheder i det hele taget – følger med. Habitussen følger med, som Bourdieu ville have sagt det.

I USA har man det, som den tidligere ekstreme muslim (nu moderat muslim), Maajid Nawaz, kalder left-wing regressives, der tolererer ikke-liberale værdier til fordel for kulturel tolerance og forståelse. Det interessante ved denne gruppering er, at den ikke tør udfordre den intolerance, som følger med indvandringen. Måske kan man endda sige, at den forsvarer den. Denne fløj har sin pendant i Danmark, hvor venstrefløjen langt om længe er ved at erkende, at dårlige idéer skal og bør kritiseres – også selvom dette betyder, at man skal pege på enkelte kulturer. Pia Olsen Dyhr skal trods alt have et lille klap på skulderen for i det mindste at have forstået dette – om end det tog sin tid. Desværre er der stadig folk, som vi nu har set i denne debat, der mener at problemet med seksuelle overgreb og voldtægt, ikke er kulturelt betingede. Jeg vil kalde disse for left-wing regressives. Jeg håber, at det med tiden vil blive muligt at overbevise disse om, at vi bliver nødt til at konfrontere de kulturelle problemer, i stedet for at relativisere dem.

Vi bør stille os selv kritiske spørgsmål: Har vi nogensinde oplevet et overgreb så stort som det i Köln før? Og hvordan kan det være, at det sker i takt med den eksplosive indvandring? Kan det virkelig passe, at det ikke har noget med kulturen at gøre? Hvorfor gør danskere, svenskere, nordmænd eller tyskere ikke det samme? Hvorfor denne pludselige stribe af aggressive overfald – ikke kun i Tyskland, men i hele Europa?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.