Hver gang et islamistisk terroristangreb finder sted, er det den samme svada: Det har intet at gøre med islam. Enten var terroristen en lonewolf, eller også var han “bare en mand, der er blevet skør”. I hate to break it to you. Det er ikke nok blot at afsværge terrorismen som en gal mands handling. Den enkelte muslim skal lære at forholde sig til de mere kritiske dele af islam. Der er ingen vej udenom, at terroristangreb som Nice-angrebet HAR noget med islam at gøre.
Alligevel synes den generelle konsensus blandt de fleste muslimer at være, at det blot er en enkelt gal mands handlinger. Men hvor ville motivationen for et modbydeligt terrorangreb være, hvis ikke det var for løftet om evigt liv i paradis? At denne handling – drabet på de vantro honoreres med evig lykke.
Flere aviser skriver, at manden ikke var synderligt religiøs. Han var alene. Han var en enspænder. Han var en lort, der tæskede sin kone. Som om at noget af dette skulle gøre ham ikke-muslimsk. Det er den samme knee-jerk reaction hver gang. Aviserne skal foranstalte læseren med det sikre budskab, at der er tale om en individuel hate-crime, som intet har med islam at gøre. Der er tale om en “dødskult” (dødskult?). Diskursen skal, med andre ord, dreje sig, om alt andet end islam.
Islamisk Stat (ISIS) har nu taget ansvar for terror-angrebet i Nice. Men jeg tvivler på, at dette er nok. Mange vil fortsat sige, at det intet har med islam at gøre. Om så manden råbte “allahu akhbar”, som andre terrorister har gjort det inden angrebet, og sværgede til samtlige passager i Koranen, ville det ikke være nok til at overbevise de moderate muslimer (og den regressive del af venstrefløjen). Islam skal tilsyneladende fredes for enhver pris. Hvis ikke samtlige terroristers troskab til islamismen og ikke mindst ISIS, kan overbevise folk om, at den stigende terrorisme har noget med islam at gøre, hvad kan så?
Man kan, som den reformerede muslim, Maajid Nawaz gør det, sammenligne med den spanske inkvisition. Forestil dig, at man påstod, at denne ikke havde noget at gøre med katolicismen eller kristendommen. Eller at de kristne korstog ikke havde noget med pave Urban II eller kristendommen at gøre. Sådanne påstande ville være absurde!
Hvor er vedholdenheden, når det kommer til islam?