Postet første gang d. 23. november, 2015.
Adskillige politiske ledere omkring i verden har sagt, at Islam ikke har noget at gøre med Islamisme. Men hvordan kan dette være, når de som tolker Islam bogstaveligt, er de mest ekstreme? Hvis Islam var en fredelig religion, ville den så ikke skabe en Gandhi af den stærkest troende?
Adskillige politiske ledere omkring i verden har sagt at: Islam ikke har noget at gøre med Islamisme. Det er bemærkelsesværdigt, at disse politikere er: Barak Obama, Frankrigs præsident, Francois Hollande, og på det seneste, Helle Thorning Schmidt, Danmarks forhenværende statsminister. Hvordan ved disse, at Islam ikke har noget at gøre med Islamisme? Hvis man ser på, hvad der rent faktisk står i Koranen, behøver man ikke bladre mange sider før man finder passager, der befaler mord over de vantro.
Så hvad har Islam at gøre med terrorisme? Hvis man i første omgang lytter til terroristernes udtalelser: ”Allahu Akhbar”, er der ikke meget tvivl om, hvorfor de gør som de gør. De gør, som de gør, fordi det står skrevet i deres skrifter – at der er en himmelsk belønning for de, som slår de vantro ihjel (dette garanteres i Koranen). Selv hvis man ikke formår at dræbe den vantro (eg., hvis man selv bliver dræbt), vil man stadig få en evig belønning i himlen.
Dette er i grunden en win/win situation. Hvordan konkurrerer man imod dette? Eller endnu værre, hvordan bliver problemet med Islamisme løst, når politikerne vender det blinde øje til sammenhængen imellem Islam og Islamisme? Jeg kan selvfølgelig forstå, at det ikke ville være fornuftligt politisk at forbinde Islam med Islamisme – eller overhovedet at påstå, at Islamisme er en indbygget del af Islam, som praktiseres af en minoritet.
Dette ville, utvivlsomt, krænke mange muslimer og således udelukke mange stemmer. Eller måske, som et worst-case scenario, ville det betyde politisk selvmord. Men hvor er integriteten i at fortælle folk, at Islam ikke har noget at gøre med Islamisme? Hvordan skal vi løse problemerne med Islamisme, hvis vi ikke tør at kritisere Islam som helhed? Dårlige idéer skal kritiseres, og der er bestemt nogle dårlige idéer i Islam.
For det andet er der de, som siger, at Islam er ”en fredelig religion”. Men hvordan kan dette være, når de som ”krænker” den, konsekvent skal under politibeskyttelse mod bestemte grupper af Islamister? Hvis Islam er en fredelig religion, hvordan kan det så være, at de som praktiserer den bogstaveligt, er de mest ekstreme?
Lad os tage et andet eksempel: Jainisme er en indisk religion, som opstod omtrent samtidig med Buddhismen. Jainismen går grundlæggende ud på, at intet levende må gøres fortræd. Des mere ekstremt du praktiserer den, des mindre skal vi andre bekymre os om dig. Janismen er, i modsætning til Islam, hvad man kan kalde en fredelig religion. Den har i øvrigt heller ingen guder (det er måske derfor den er fredelig): Hvis Islam grundlæggende var fredelig, ville den så ikke skabe en Gandhi af den stærkest troende?
Ahmed Akkari (en tidligere imam) bor nu i Grønland (ikke langt fra hvor jeg bor). Han er kendt for at have udbredt nyhederne om Muhammed tegningerne (som blev printet i Jyllands-Posten, 2005) til den muslimske verden (muslimer blev rasende, danske ambassader kom under angreb, danske flag blev brændt, og folk blev slået ihjel). Efter at have undskyldt, hvad han havde gjort under Muhammedkrisen, skabte han fjender iblandt sine tidligere muslimske sammensvorne: Han kan ikke længere besøge sin familie i Libanon (eftersom der findes militante grupper der). Han kan ikke tage til Danmark (som skal forestille at være et sekulært land) uden politibeskyttelse.
Og der findes lignende eksempler. Den dansk-palæstinensiske digter, Yahya Hassan, kan ikke optræde offentligt uden at udgøre en sikkerhedsrisiko for sig selv og de omkring ham (sker dette i Danmark eller i Mellemøsten?), fordi han har krænket en række muslimer i hans digte. Jeg kunne også nævne politikere, for hvem den samme ligning gør sig gældende:Det at ”krænke” Islam, synes ofte at føre til et liv under politibeskyttelse.
Hvorfor har politikerne så svært ved at se den tydelige sammenhæng imellem Islam og Islamisme? Kan de ikke se, at deres konservatisme har en stor pris? Hvis vi ikke tør kritisere Islams dårlige idéer (og der er, som jeg sagde før, helt sikkert nogle dårlige idéer i Islam), hvordan skal vi så reformere Islam indefra, og give plads til sekulære værdier, såsom demokrati ogytringsfrihed? Hvordan skal vi nogensinde kunne ændre noget, hvis vi kun tør at pege på specifikke terrorister (når terrorangrebet harfundet sted) og ikke problemet med Islam som helhed?